Velkommen til min lille verden

Når du træder ind her er det som at træde ind i et lille eventyr. Et sted hvor roen sænker sig og hvor naturens egne dufte og kræfter folder sig ud.

Jeg anvender kun økologiske og biodynamiske produkter, der er skabt med respekt for både jorden og kroppen. Urterne, blomsterne og de rene olier er min værktøjskasse og sammen skaber vi en skønhed der føles lige så naturlig som den ser ud.

Hos mig er der god tid, tid til at lytte, og tid til at mærke efter. Der er kun dig og mig, du får en skøn hovedbundsmassage ved vasken der føles lidt som en rolig magi. Under behandlingen kan du nyde en kop økologisk te eller kaffe, hvis orakelkortene kalder på dig, er du velkommen til at ligge kort, jeg hjælper gerne.

Som noget nyt åbner jeg nu døren til at afholde ceremonier og trommerejser. Her inviterer jeg dig med på en indre rejse, hvor rytmen fra trommen kan føre dig dybere ind i dig selv – et sted hvor sjælens stemme kan høres og hvor naturens visdom kan vise sig i nye former. Det er en stund til fordybelse, fornyelse og til at finde hjem til dit eget hjerte.

Mit ønske er at du går herfra med mere end bare smukt hår, jeg håber at du også tar en følelse af lethed, balance og ro med dig.

Træd ind og lad dit grønne stille eventyr begynde

Galleri
Behandlinger
Opsætninger
Om Malene Fyllgraf